Mit første år som rigtig løber For snart to år siden løb jeg mit første halvmaraton, da jeg deltog i Copenhagen Half Marathon 2015. Løbet var tænkt som gode kilometer i benene inden jeg skulle til USA for at deltage i VM i forhindringsløb (OCRWC). På dette tidspunkt var løb bestemt ikke min foretrukne træning og jeg løb i gennemsnit højest 15 km om ugen. Før jeg går videre med, hvad der så er sket siden den dag i september, vil jeg lige komme med en kort introduktion til mig selv. Jeg har tidligere spillet en masse fodbold, det højeste jeg nåede at spille var på DS-niveau inden jeg kastede mig over fodboldtrænerrollen i stedet for. I september 2014 løb jeg Toughest København, et 8 km forhindringsløb på Amager Strandpark. Dét blev startskuddet til en fantastisk rejse, som har ført mig hen til, hvor jeg er i dag. Fra januar 2015 begyndte jeg meget stille og roligt at løbetræne, noget jeg ikke havde gjort mig i tidligere. Det begyndte med 1-2 ture om ugen. Enkelte uge...
COP RUN x Nordic Race To store løbsarrangører havde for første gang slået sig sammen og mixet det bedste fra begge verdener - intervalløb med forhindringer, og sat os alle i scene i Fælledparken denne varme julidag. COP RUN er kendt for deres 15 x 1000 m, som fordeles mellem tre løbere, som skiftes til at løbe en omgang, og Nordic Race er Danmarks største arrangør af forhindringsløb, og til denne udgave havde de taget 5 af deres forhindringer med, A-pyramide, hurdles, over/under, over/under/igennem (O.U.T.) og barbed wire. Alle sammen forhindringer, hvor det er muligt at holde en høj fart og en depeche i hånden. Der var lagt op til fest i Fælledparken med høj musik, sol og en masse boder. Setup'et var i hvert fald til et brag af et event og vejret viste sig fra sin bedste side - i hvert fald for tilskuerne. Det var varmt og der var absolut ingen vind, puha det ville blive en hed omgang! Holdbillede - Mathias (tv) og Björn i midten Jeg teamede op med to af mine hold...